Hvornår kan det bedst betale sig at vælge en trekvartseng?

Når du skal vælge ny seng, er det vigtigt at tage stilling til dens størrelse, da udvalget er stort. En meget udbredt sengestørrelse er trekvartsengen, der typisk måler 140×200 cm. Denne størrelse seng er god i en lang række sammenhænge. Her kan du blive klogere på, hvor en trekvartseng med fordel kan bruges.

I en etværelseslejlighed

Hvis du bor i en etværelseslejlighed, har du typisk ikke særlig meget plads at gøre godt med. Det bør du have med i dine overvejelser, når du vælger seng, da det er vigtigt at udnytte pladsen i lejligheden så godt som muligt. Her er en trekvartseng ofte et rigtig godt valg, da den giver bedre gulvplads, og du samtidig får en super fin størrelse seng. Desuden er en trekvartseng ofte den perfekte seng til dig, der lige er flyttet hjemmefra.

Der findes en bred vifte af trekvartsenge, som er super behagelige at sove i. Det betyder, at du kun behøver at gå på kompromis med størrelsen og ikke med komforten. 

I et lille soveværelse

Det vigtigste møbel i soveværelset er naturligvis sengen. Men måske er dit soveværelse ikke stort nok til en stor seng, hvorfor du er nødsaget til at tilpasse dit sengevalg herefter. Heldigvis kan du som nævnt sagtens finde en god trekvartseng, der opfylder alle dine behov til din nattesøvn.

Hvis du også går op i det æstetiske udtryk i soveværelset, har du mulighed for at vælge en flot sengeramme til din nye seng. Du kan finde et utal af sengerammer i størrelsen 140×200, som alle sætter prikken over i’et i soveværelsesindretningen.

Mange vælger desuden en trekvartseng, hvis de har et gæsteværelse til overnattende gæster, da den ikke optager meget plads og sagtens kan rumme to mennesker.

På teenageværelset

En trekvartseng er også enormt velegnet på teenageværelset. Når børn rammer teenagealderen, ønsker de som regel at få mere plads at sove på, og her er en 140×200 cm seng et rigtig godt bud. Nogle teenagere har tendens til at sove uroligt om natten, og her bliver en enkeltmandsseng ofte for lille. Med en rummelig trekvartseng får teenageren bedre rammer for at skabe en god nattesøvn, hvilket er enormt vigtigt. Derudover er der også plads til at have en overnattende gæst på besøg.

En trekvartseng egner sig således i mange forskellige sammenhænge, og du finder dem i alle prisklasser, så du let kan vælge den, der passer dig bedst.

Del artikler
Facebook
Twitter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie policy

Gennem at besøge baq.dk så accepterer du vores cookie & privatlivspolitik samt persondatapolitik.