Langt de fleste der tager en uddannelse, tager den for at komme ud til et job efter endt uddannelse, det er dog ikke alle steder, at det er sikkert, at det er så nemt, som man går og håber. Læser man eksempelvis en humanistisk kandidatuddannelse som kunst eller lignende er der en god chance for at man kommer til at gå arbejdsløs i et stykke tid, da arbejdsløsheden er på ca. 26% selvom der er tale om en kandidatuddannelse. Man skal ikke nødvendigvis kun vælge sin uddannelse ud fra, hvor der er jobmuligheder efterfølgende, men det er naturligt at man skæver til det, da det er de færreste der uddanner sig for at gå ledige eller finde et arbejde inden for noget helt andet.
Jobgaranti
Der er nogle få uddannelser, hvor der efterfølgende er jobgaranti. Eksempelvis er der mange køreskoler der tilbyder jobgaranti, hvis man tager en uddannelse som kørelærer. En af grundene til at eksempelvis køreskoler kan tilbyde dette, er at markedet for kørekort er en ret konstant størrelse. Det er noget der hele tiden er brug for, og derfor kan køreskoler hele tiden bruge kørelærere. Ofte fungerer disse jobgarantier dog begrænset, ved at man er garanteret et job i eksempelvis 6 måneder efter endt uddannelse.
Køreskoler er dog langt fra det eneste sted, hvor man kan få en garanti for ansættelse, når man er færdig med uddannelsen. Blandt de andre uddannelser, hvor man er sikret et arbejde når man står som nyuddannet er eksempelvis folkeskolelærer, tegnsprogstolk, elektriker og automekaniker og mange andre.
Fælles for dem er dog, at det ikke er den slags uddannelser, man tager på universitetet, hvor der ikke er noget der hedder garantier, omend der naturligvis er nogen uddannelser, hvor der er flere der ender i arbejde end andre. Generelt er de humanistiske ikke de bedste, hvis man vil stryge direkte ud i et job.